AKUPUNKTUR

Akupunktur har historiske rødder tilbage fra kinesisk og taoistisk naturfilosofi og principper forklaret ud fra yin og yang. Ved at stimulere bestemte akupunkturpunkter forskellige steder på kroppen kan man hjælpe kroppen til at genoprette ubalancer. Ubalancer kan opleves som sygdom, smerter, træthed og utilpashed.


Ved en behandling med akupunktur, anvender jeg tynde nåle, der stikkes igennem hud og muskler. Her stimuleres akupunktur-punkterne, der skabes større blodgennemstrømning og kroppen danner endorfiner som er smertehæmmende/nedsættende hormoner.   

5-PUNKTS ØREAKUPUNKTUR


Auriculo-terapi benyttes ofte ved ubalancer i kroppen fx stress, angst, allergi eller livsstilsændringer. Øre-akupunkturen tager udgangspunkt i teorien om, at der i øret sidder punkter, der svarer til hele kroppen, sådan at man ved at sætte nåle i det givne punkt, kan hjælpe til kroppens genoprettelse af ubalancer.


Behandlingen starter med, at vi kort vender din problemstilling og sammen udarbejder en plan for bedst mulig behandling. Nogle problemstillinger kræver et forløb og andre 1-2 behandlinger - det kommer an på den givne ubalance. Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg og afslappet i klinikken, så du under behandlingen slapper godt af og dermed får mest muligt ud af den.


Auriculo-terapi/5 punkts-øreakupunktur kan kun bestilles sammen med en zoneterapi-behandling, da jeg her mener, at man opnår den optimale effekt fra de to behandlinger kombineret.

AKUPUNKTUR MOD MYGGESTIK 


Denne behandling tager 15 kun min., er yderst effektiv og holder dig myggefri hele sæsonen. Det er som regel kun nødvendigt med den ene behandling, men er du nødsaget til at modtage en ekstra behandling for at være optimalt dækket ind, så er denne gratis. 


Behandlingen skal startes i april/maj inden myggesæsonen. Jeg har rigtig god erfaring med denne behandling og ca. 95% af mine kunder har oplevet fuld virkning af behandlingen.

SMERTELINDRENDE AKUPUNKTUR


Denne akupunktur-behandling tager ca. 45 min., hvor vi starter med at optage en journal og forventningsafstemme din behandling, hvorefter nålene placeres i helhold til det givne problem. Efter 30 min. tager jeg nålene ud.


I den halve time behandlingen varer, får du lov til at slappe helt af. Denne form for smertelindrende behandling er, som zoneterapi, ikke en hurtig løsning og du skal derfor forvente mindst 5 behandlinger.

PRAKTISKE INFORMATIONER

Klinikken tilbyder altid regne lagner, håndklæder og tæppe til dine behandlinger, så du ikke behøver at medbringe noget selv. Derudover får du også en lille flaske vand efter din behandling - det er nemlig altid vigtigt at få drukket rigeligt med vand, uanset hvilken behanding, du har fået. Kom så tæt på din tid som muligt, da der er medregnet komme og gå tider på alle behandlinger. Skal du have zoneterapi eller fod/underbensmassage, følger der altid et veltempereret fodbad med.


Parkering: Du finder flere p-pladser, så snart du drejer ned mod klinikken og ellers må du gerne parkere foran muren til indkørslen - det er offentlig plads.